Målrapport

Tiroflex kan tilbyde kontrolmålingerne og målerapporter. Vores Wenzel 3D-koordinatmålemaskine kan måle på selv komplekse emner. Vi udfører vores kontrolarbejde i 20° i et temperaturstyret målerum.

Fræsning, drejning og CNC i Slagelse

Vi har i starten af 2019 investeret i en Wenzel 3D-koordinatmålemaskine i tilfælde af, at vores kunder ønsker målerapporter på kritiske emner og til egenkontrol.

Vi har investeret i denne 3D-koordinatmålemaskine med henblik på at hæve kvaliteten i virksomhedens proceskontrol. Det skal blandt andet ske ved, at man løbende følger data og grafer, som viser, om man nærmer sig tolerancegrænserne, så man allerede, inden de overskrides, kan sætte ind med justeringer.

Målingerne bliver også mere ensartede med målemaskinen, fordi den menneskelige faktor under kontrolmålingerne forsvinder. Derudover leverer målemaskinen også løbende statistik, som hurtigt giver os et overblik over udviklingen i målingerne. Det giver en bedre føling med produktionen.

Investeringen er derudover i tråd med den strategiske målsætning om at styrke digitaliseringen af arbejdet med kvalitet.

Få et uforpligtende tilbud

Du er altid velkommen til at kontakte Tiroflex for at høre mere og få et tilbud på netop din opgave. Med base i Slagelse står vi klar til at hjælpe som specialiseret underleverandør inden for CNC fræsning, drejning og montageopgaver. Ring eller skriv til os i dag, og lad os høre mere om din forespørgsel!